Vi har bestået i ca. et år, og har efter en lang periode kun været nogle enkelte deltagere. For tiden er vi ca. seks personer, og et par stykker flere, der er tilmeldt, men som kun sjældent møder op. Vi er alle enige om, at, der mindst skal være fem - seks personer for at opnå den helt rigtige dynamik. Dette antal er vi ved at være oppe på. Vi er både kvinder og mænd.
Sidste gang talte vi om, hvordan det var at blive ældre og at det var rart at fyrene/pigerne kiggede på en. Det vil sige, at vi var nogle stykker der deltog mere aktivt i det givne emne en andre, da aldersspredningen i gruppen er meget bred. Den ældste er omkring 70 år, og den yngste er 36. Vi har også haft et besøg af nogle der var yngre. Når vi talte om et emne, som ovenstående, er det ikke fordi, at vi ikke har andre problemer. Men det er en måde at lære hinanden at kende på. Vi er endnu ikke fasttømret som gruppe, da vi har haft mange udskiftninger. Vi sidder ikke og åbner os, for at åbne os. Det skal være rart at mødes, en vis fortrolighed skal naturligvis først opnåes, før at vi kan komme dertil, hvor vi kan tale lige fra hjertet. Men det skal nok komme, og du skal være meget velkommen. Du kan stadig nå at være med til at præge gruppen. Vi har ikke særlig mange regler. Men de vigtigste er dog;

at man taler om sig selv, og ikke andre.

At man ikke giver gode råd, eller kommer med pegefingre. Mennesker ved godt selv, hvad der er bedst for dem, men det er vigtigt at få det sagt. At høre sig selv i et forum, hvor man bliver lyttet til, er som et supplement til at trække vejret.

At man ikke afbryder.

At vi har tavshedspligt.

Det er op til hver enkelt om man vil tale eller ej.

Man skalt melde afbud. Det er frivilligt arbejde, og surt at stå alene i et mødelokale, fordi man troede der kom nogle personer. Man behøver ikke at begrunde sit afbud.

Vi holder rygepauser.